Velkommen!

Denne hjemmeside drives af Foreningen Hovedtelegrafstationens Sommerhuse - Julespareforeningen af 1912. 


Foreningen ejer 7 sommerhuse, beliggende i Sejrøbugten i Jyderup Lyng ved Høve Strand, som lejes ud til medlemmerne. Du kan læse mere om husene under fanebladet "Husene" og tjekke tilgængeligheden under fanebladet "Udlejning". Bestilling af hus skal ske via bestillingsblanketten, som du ligeledes finder under fanebladet "Udlejning".


Medlemskab

Foreningen Hovedtelegrafstationens Sommerhuse er etableret som en kollegial forening og det fastholdes fortsat at medlemskab er betinget af en vis tilknytning til TDC eller denne virksomheds forgængere (Post- og Telegrafvæsenet, TELECOM A/S og de regionale telefonselskaber). Størsteparten af medlemmerne er således medarbejdere eller tidligere medarbejdere i TDC. De resterende medlemmer udgøres af børn og børnebørn af samt venner og bekendte til medlemmerne med direkte tilknytning til TDC. 


Medlemskab koster 300 kr. om året. Ved siden af det ordinære kontingent bliver medlemmerne opkrævet 100 kr. årligt, som tilskrives en pulje. Puljen skal anvendes til helt eller delvist at dække udgifterne til den fremtidige kloakering af sommerhusgrundene samt udgifterne til omlægning af kreditforeningslån. Kontingentet opkræves i starten af året.


Der kan anmodes om medlemskab i foreningen ved at kontakte bestyrelsen. Anvend knappen nedenfor for at komme til kontaktformularen eller find den under fanebladet "Kontakt os".